Hannibals og Amalies Hus i Saqqaq
Have og Drivhuse
Haven anlagde Hannibal fra først i 50’erne og over en længere årrække. Den er formentlig den nordligste have i arktisk område, og beplantningen er selvfølgelig også arktisk, nemlig planter bragt hjem fra fjeldet. I mange år havde Hannibal mange mistbænke i haven, hvor han dyrkede kål, majroer, kartofler – og blomster. Drivhusene kom til senere. Det ældste, som oprindeligt stod ved kolonibestyrerboligen (nu kunstmuseet) i Ilulissat, er bygget sammen med huset og som de to andre tilgængelige for vore gæster, som er velkomne til at deltage i pasningen, især er det vigtigt at vande. Belønningen får man i form af dufte, purløg og eventuelt andre grøntsager eller blomster. Det ene af de fritstående drivhuse er i 2005 indrettet til udestue.
Højbede, andegård og flagstang
Haven er indrammet af et kraftigt trådhegn. Det holder omstrejfende hunde væk og skaber noget i Grønland, med sin fælles ret til jorden, så sjældent som et afsondret stykke land. Haven er anlagt som en gruppering af små runde høje, hver især indrammet af store sten. Flere er på toppen udsmykket med kugleformede vulkanske sten.
I den fjerneste ende var anlagt en andegård, hvor Hannibal holdt indfangede vildænder og -gæs. Her er der i dag opsat tørresnore.
På en klippeknold ved siden af andegården står husets flagstang. En traditionel konstruktion som består af to "stænger" samlet af et træbeslag. Om vinteren sænkes den øverste del.
Flaget ryger til tops på Grønlands nationaldag, ved barnedåb og bryllup i kirken, og når besøgende har fødselsdag.
I huset findes et gammelt splitflag, som Hannibal i kraft af sin officielle position kunne benytte.
De nye drivhuse
To nye drivhuse blev anlagt af Hannibal i slutningen af 1970’erne og var tilplantet med et væld af forskellige blomster og nytteplanter.
Drivhuse og planter kræver imidlertid jævnlig og regelmæssigt tilsyn og pleje. Det har ikke været muligt for ejerkredsen på flere tusind kilometers afstand, og drivhusene indeholder derfor i dag ikke mange planter. I det ene har en oprindelig rabarberplante overlevet. Stænglerne herfra er ofte blevet brugt i den mest fantastiske rabarberkompot (se under opskrift). I det andet står en enkelt fjeldrosebusk tilbage.
Selvom flere er af den opfattelse, at de "nye" drivhuse ikke bidrager positivt til det samlede, æstetiske udtryk, så bliver de imidlertid jævnligt vedligeholdt med nye glas, som frost og blæst har knækket (senest 2011). Da de heller ikke længere bidrager produktivt, blev det drivhus nærmest hovedbygningen i sommeren 2011 ryddet for plantekummer (gamle plastik fiskekasser), grus blev lagt ud og huset møbleret med bord og stole. Det er derved blevet til en fantastisk udestue - lunt, behageligt frit for myg og med en fantastisk udsigt - det perfekte sted at nyde eftermiddagsteen!
Det gamle drivhus
Det gamle drivhus med sin karakteristiske spidsbuede form stod oprindeligt ved kolonibestyrerboligen i Ilulissat og var en gave fra daværende kolonibestyrer Hans Jacobi. Huset er af træ og var oprindeligt beklædt med glas. Af praktiske og vedligeholdelsesmæssige årsager er det i dag beklædt med bølgeplader af transparent plastik. I begge sider af drivhuset er der opmuret udplantningsbede.
I drivhuset er der stadig enkelte planter tilbage. Mest interessant og imponerende er en grønlandsk pil, som i fjeldet aldrig når mere end til knæhøjde, men som i drivhuset nu bukker sig under taget og gennem årene har udviklet sig til et regulært træ!
Er man i huset i en længere periode, kan man få glæde af at plante hurtigtvoksende krydderurter. Hvis man ikke selv får glæde deraf, vil gæster, som besøger huset sidst på sæsonen, få glæde af eventuelle udplantninger.
Foderstativ
På næsset ud for huset står Hannibals gamle foderstativ. Det hører til huset, men bruges af forskellige beboere i Saqqaq.
Et foderstativ er nødvendigt for at kunne opbevare foder til hundene. Fisk og sælkød hænges til tørre, og den grønlandske luft med sit lave fugtindhold konserverer hurtigt råvarerne, så de kan holde i mange måneder.
Stativet har yderligere den fordel, at kødet holdes væk fra omstrejfende, sultne hunde!
Tørvehusruiner
Mellem have og foderstativ kan man stadig se rester af gamle tørvehuse. Her har oprindeligt ligget en mindre boplads - tæt på havet, ved et lille vandløb og med god udsigt til fangstdyrene.
Tilsvarende ruiner findes flere steder i bygden og mange steder langs kysten.
Den arktiske flora
Grønlands flora omfatter ca. 500 arter af højere planter, dvs. blomsterplanter, bregner, padderokker og ulvefodsplanter. Af de øvrige grupper er laverne den største med omkring 950 arter; af storsvampe kendes 600-700 arter; af mosser og fastsiddende alger noget færre. De fleste af Grønlands højere planter er vidt udbredte, især i arktiske og alpine områder, og kun en snes arter af bl.a. stenbræk og høgeurt er endemiske. Nogle få arter er indslæbt af nordboerne, fx musevikke.
Hannibal samlede et bredt udvalg af arktiske planter i sin have - blomster, kvan fra Disko øen, piletræer.
Ligesom nordboerne eksperimenterede Hannibal med indførelse og dyrkning af mange sydlige plantearter. F.eks. dyrkede han sine egne kartofler.
Hannibals Skov
Piletræerne er et kapitel for sig. I en nærliggende fjord - Saputit - eksperimenterede Hannibal med udplatning af arktiske lærketræer i håb om, at den læfyldte fjords sydvendte skråninger kunne skabe gode væstbetingelser for verdens nordligste skov.
Træerne stod der i mange år, men nåede aldrig nogen betydelig højde. I dag er træerne forsvundet i den eksisterende bevoksning.
