Hannibals og Amalies Hus i Saqqaq
Kunsten
Ejerkredsens oprindelige tanke var, at huset skulle stilles til rådighed for kunstnere, som havde behov for et arbejdsophold i ro. Mange kunstnere har i tidens løb besøgt og arbejdet i huset.
Hovedparten af billederne i huset er af malerparret Else og Henning Jensen, som var medejere af huset fra starten. Begge er nu døde, men har opholdt sig meget i huset og arbejdet der.
Else og Henning Jensen
Henning Jensen var en ekspressiv naturalist. Hans arbejder er karakteristisk udført i stramme linieforløb med faste farveflader og altid med en sikker, bevidst komposition. Han benytter en enkel kontrastfyldt farveskala, og visse af hans malerier er i deres stærke, enkle udtryk lidt i slægt med Willumsens. De mange rejser betød meget for hans maleriske udvikling mod en streng enkelhed i motivet kombineret med kontrastrige lys-mørke partier i farvevalget. Foruden landskabsmalerier og figurkompositioner har han udført mange fremragende portrætter.
Else Jensen arbejdede som maler og grafiker. Hun var sammen med Henning uddannet på Kunstakademiet hos professorerne Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen og var ellers helt sin egen.
Else Jensen var en meget flittig maler med stor udstillingsvirksomhed. En moderne naturalist, hvor livsrytmen, lyset og farven var (og er) ægte udtryk for lokaliteten, hvad enten denne var i Frankrig, Mexico, Marokko, Danmark eller Grønland.
Hans Jacobi
Hans Jacobi var en meget nær ven af Hannibal. De havde bl.a. arbejdet sammen i Marmoralik. Jacobi havde hele sit arbejdsliv i Grønland og blev, som det skete dengang, pensioneret som 55 årig i 1960. Han havde da været kolonibestyrer flere steder, sidst i Jakobshavn (Ilulissat).
I princippet flyttede han og familien til København ved pensionering. De havde en spændende 1700 tals lejlighed i hjertet af byen. Men Jacobi opholdt sig mest i Grønland, hvor han hver sommer fungerede som udskibningschef ved kulbrudet i Qullissat, hvor han boede i en Diogeneshytte på stranden.
Jacobi var stærkt engageret i de grønlandske samfundsforhold og deltog aktivt i talrige debatter, hvilket bl.a. fremgår af tidsskriftet Grønland, men også A/G. I huset findes en maskinskrevet artikel om forholdene i Upernavik, og her lægger han ikke fingrene imellem. Men han har også skrevet en fin artikel om "Sælens" dramatiske forlis lidt nord for Saqqaq.
Og så havde han altså også en billedkunstnerisk åre, som viste sig på flere områder. 3 små akvareller (hvor 2 ses her på siden) forærede han i sin tid til tidligere distrikslæge i Qaanaaq, Qullissat og Ilulissat Jens Donner og hans kone Jean. Jean har senere foræret dem til huset.
Mest kendt blev han for sine portrætter, som oftest var mere eller mindre karrikerede. Tidligere havde han det meste af 1. salen i kunstmuseet i Ilulissat til rådighed.
Søren C. Olesen fortæller: "En gang jeg boede hos Hannibal og Amalie indløb der et telegram fra Jacobi, og så fik Amalie travlt i køkkenet. Jacobi havde via skibsradioen meddelt at han "lige kiggede ind" - og at han havde besætningen på en af de større kulbåde med. Hvis man synes, at spisestuen kan være fyldt op med 10 mennesker om bordet, så er det ingenting. Jeg husker ikke, hvor mange vi var, men sikkert mere end 20 (Udstedsbestyrerassistent Markus og hans kone Elisabeth kom jo også). Det blev en festlig nat, hvor jeg bare kunne sidde med store ører og lytte til alverdens spændende fortællinger - og drillerier. Da den gode kulbåd jo sejlede i internationalt farvand, manglede der ikke våde varer".
Anden kunst
Der findes også anden kunst i huset. Der er enkelte gamle fotos og tegninger. Væveren Randi Studsgarth har foræret huset det vægtæppe, som hænger ved trappen på 1. sal.
Fotografen Kirsten Klein boede sammen med sin mand i huset i 2012, og 2 af fotografierne fra Saqqaq er i huset.
