Historie

Kulturarven går langt tilbage i tiden. Således er der vest for bygden fundet arkæologiske spor efter Saqqaq-kulturen fra ca. 2.500 år f.Kr., opkaldt efter bygden.

Herudover er der flere bevaringsværdige bygninger fra nyere tid, der udgør et bevaringsværdigt miljø, herunder Hannibals hus, som er kendt for sin tilhørende have og drivhuse.

En række bygninger er udpeget som bevaringsværdige: Pakhusene ved jollehavnen (B-67, B.69, og B-72), tidl. bestyrerbolig (B-73) - hvor Hannibal startede sin embedsperiode og bl.a. anlagde en række store mistbænke - tidl. forsamlingshus (B-86) og kirken (B-143), der er opført 1909.

Saqqaq kulturen

 

Saqqaq-kulturen (opkaldt efter bygden Saqqaq, hvor man har fundet mange arkæologiske fund) er den anden tidligste kendte civilisation i Grønland. Den eksisterende fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. primært i det sydlige Grønland. Denne kultur eksisterede samtidig med Independence I-kulturen i Nordgrønland (der udviklede sig omkring 2400 f.Kr. og varede indtil 1300 f.Kr.). Efter Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod Independence II-kulturen i Nordgrønland og Tidlig Dorset-kulturen i Vestgrønland. Saqqaq-kulturen kom fra Canada til Vestgrønland. Kulturen forsvandt på mystisk vis som følge af koldere klima.

I og langs kysten omkring Saqqaq findes både hustomter, gravpladser og legepladser hvor børnene legede sig til nødvendige færdigheder for at kunne klare sig i den arktiske natur.

Kolonitiden frem til nyere tid

 

Kolonien Ritenbenk blev anlagt her i 1755, men fraflyttet i 1781; fra 1840 fik stedet igen fast beboelse.

 

Uddrag fra "Grønland - I anledningen for tohundredaaret for Hans Egedes landing - Bind 1" fra 1921:

 

"Udstedet Sarqaq Oprindelig Gamle Ritenbenk (Fig. 9, 11), ligger ca. 35 km NV. for Ritenbenk paa Nugssuaq Halvøens Sydside umiddelbart Nord for et herfra udskydende klippefuldt Næs.

Næsset i Forbindelse med den foran Udstedet liggende flade »Tørveø« danner en god Havn for alle Fartøjer. Dog kan større Skibe ikke gaa ret langt ind paa Grund af ringe Dybde. Havnen har to Indløb, nemlig Øst og Vest om »Tørveø«. Det østlige Løb er ofte blokeret af Isfjælde, hvorimod Vestløbet næsten altid er aabent. Ankerbunden er Ler, og Havnen yder Læ for Sø og alle Vinde. Der findes ingen Ringbolte, men oprejste og afstivede Sten tjener til Fortøjningspæle og Ankermærker. Foran Udstedet er der en Anlægsbro med Galge. Havnen lægger sædvanlig til med Is i Slutningen af December og er atter fri i Begyndelsen af Maj eller lidt senere.

Udstedet ligger ved Strandkanten af et 5-6 km bredt, med lave Klipper, Dale og Sletter opfyldt Forland, og har en meget vid Udstrækning. Ved Roden af Havnenæsset ligger Kirke og Skole, Handelens Bygninger et Stykke derfra lige for Havnen. Grønlænderhusene ligger spredt fra Havnenæsset i en Strækning af næsten 1/2 km langs Kysten mod Nordvest, den største Bebyggelse dog i Nærheden af de danske Huse (se Fig. 9).

Stedets Beliggenhed er meget smuk og Omgivelserne baade venlige og storslaaede. Foran Husene strækker sig en jævn, græsklædt Slette ned til den sandede Strandbred. Fra selve Pladsen er Udsigt over den som oftest stille Havn og den med Tørvestakke besatte Ø foran til Vajgattet og Diskos mægtige Fjældrække, der mod Øst afsluttes af det Vesuv-lignende Forbjærg Isúnguaq. Fra Havnenæssets Høje ses mod Øst langs Nugssuaq Halvøen til Naujat-Fjældet og ind i det isopfyldte Torssukátak, hele Arveprinsens Ejland til Klokkerhuk og Syd derfor Jakobshavns og Claushavns Lande som lave, blaa Toninger. Mod Vest ses Diskos og Nugssuaqs Kystbjærge ligesom lukkende sig sammen, og mod Nord afsluttes Synskredsen af de mægtige Fjælde hinsides Forlandet med de høje Tvillingtinder Iviangernat (»Brysterne«).

Klimaet er næsten behageligere end Ritenbenks og minder om Christianshaabs. Smukt Vejr kan staa lange Perioder ad Gangen baade Sommer og Vinter. Selv naar det blæser udenfor, saa Vajgattet sætter Skum, er der Havblik ved Sarqaq Nordosten, som er den fremherskende Vind, er oftest kun i Aarets sidste Maaneder ubehagelig og stormende. — Ved selve Stedet er Myggeplagen trods stærk Sommervarme ikke slem. — Paa Grund af den frie Horisont mod Syd ses Solen lige til 27. November og atter 16. Januar.

I Vajgattet lægger Isen sig kun enkelte Aar fast før over Midten af Januar ofte senere, og ligger da som oftest til Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj. I daarlige Isaar hænder det, at det kun i kortere Perioder eller endog overhovedet ikke bliver fast tillagt. Isen paa Havnen og foran Havnenæsset og Næssene Vest for Udstedet bliver tidlig stromskaaren og maa da omgaas over eller langs med Landet.

De sædvanligste Slædeveje gaar tværs over Vaj gattet til Ujaragsugssuk og langs Land til Bopladsen Tartunaq. Hertil gaar ogsaa Slædevej og Sommersti over Land (tildels afmærket med Sten). Til Ritenbenk køres sædvanligst langs Landet omtrent til Akunaq og derfra over imod Niaqornaq ; i ringere Isaar østen om Niaqornaq-øen.

Befolkningen bestod 1915 af 170 Grønlændere. Af de 85 Mænd var 28 gifte, 4 Enkemænd, 20 ugifte og 33 under 12 Aar. Af de 85 Kvinder var 7 Enker, 19 ugifte og 31 under 12 Aar. Der fandtes 35 Fangere og 3 Fiskere. Mændene er gennemgaaende ualmindelig dygtige til Fangst. Kvinderne er flinke til Skindtilberedning, -Syning og -Brodering. Befolkningen er derfor velstillet og dens Redskabs-og Husstel særdeles gode.

Hovederhvervet er Sælfangst. Kajakfangsten drives fra Maj til ud paa Efteraaret (baade med Harpun og Riffel). Paa Islægget drives Garn- og anden Isfangst. Fra Maj til hen paa Efteraaret fanges Grønlandssæl, fra November og til Foraaret, især Ringsæl. Desuden fanges aarlig en Del Remtnesæl, Klapmyds og Hvidhval. I Juni drives angmagssat-, i Juni—September og fra Begyndelsen af Januar saalænge Isen ligger, Hajfangst; fra Midten af Januar kan der sædvanligvis fanges Hellefisk. Desuden fiskes Ulk, uvak og lidt Kabliau. Der drives med Udbytte Jagt paa Ræve, Sø- og Landfugle, Harer og Rensdyr.

Næsten alle Fangerne staar i Telt i angmagssat- og Kødtørringstiden fra Begyndelsen af Juni til Begyndelsen af August og atter i September paa Fangst. Der flyttes dog sjældent langt bort fra Udstedet. En yndet Teltplads er »Tørveø«, hvor da tillige skæres Tørv.

Der er særdeles let Adgang til Brændselsforsyning. Tørv skæres overalt i Omegnen, hvor der ligeledes samles Lyng og Pileris. Om Vinteren hentes Kul ca. 20 km borte.

Befolkningen boede i 27 Huse. Af disse var 1 af Type I, 4 af Type III og Resten af Type II. Af de sidste havde de fleste fuld indre Træbeklædning. Husene var gennemgaaende store, rummelige og velholdte og havde alle Jærnovne. En nu afdød, tidligere Udliggers Hus har 3 store Værelser, Køkken og 2 Forstuer og er omhegnet med Stakit.

Af Telte fandtes ialt 18, hvoraf 7 af Lærred, 1 af dobbelt og 10 af enkelt Skind. Et af Lærredsteltene har Skindovertræk undtagen paa Gavlene. Skindteltene er alle uf den almindeligst benyttede Form (tupinaq). To af dem har Forstue eller Forrum. Nogle af Teltforhængene (Remmesælstarme) er meget omhyggeligt forarbejdede, saa de ikke knirker, samt udsyet forneden. Der fandtes 5 Konebaade, 43 Kajakker, 5 Træbaade (2 fladbundede), 27 Hundespand, 55 Rifler, 145 Isgarn og 1 Hvidfiskegarn.

Sarqaq udgør med Bopladsen Tartunaq en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Jakobshavn og hører til Nordgrønlands 6. Landsraadskreds. Kommunekassens Indtægt var 1915 1117 Kr. Regnskabet se Side 241.

I gejstlig Henseende hører Udstedet til Ritenbenks Præste- og Overkateket-distrikt under Jakobshavn Præstegæld. Distriktets Overkateket bor her.

Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 278 Tdr. Spæk, 51 Tdr. Hajlever, 5 Ræveskind (2 blaa og 3 hvide), 842 Sælskind, 2 Hvalrosskind og 35 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3891,86.

Udhandlingen androg 8160,96 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen 605,66 Kr.

Der er ansat en Jordemoder for Udstedet med Boplads.

De offentlige Bygninger er: Kirke, Skole, Udliggerbolig, Butik, Proviantbod og 2 Spækhuse.

Kirken (Fig. 11), opført 1909, er af Bindingsværk med dobbelt Træklædning, gulmalet med rødt Tag; Forhal mod Vest og over Forhallen Klokketaarn med Spir. Smukt Inventar, deriblandt vasa sacra af Sølv. Altertavlen, en Farvefotogravure i bred, komponeret Guldramme, er skænket af Biskop LUDWIGS. Et Harmonium er delvis bekostet af Befolkningen; ligeledes en Lysekrone og Væglampetter af Messing.

Skolen, Bindingsværk med Tørvemur, er det tidligere Kapel, opført 1900.

Udliggerboligen, opført 1905, Bindingsværk paa høj Grund og med Spaantag, har 3 Værelser, Køkken og Forstue. Foran Huset en indhegnet Plads.

Butikken, opført 1909, og Proviantboden, opført 1908, er Bindingsværks Træhuse.

Spækhusene er begge Bindingsværkshuse, det ene med Træ-, det andet med Tørvemur.

Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Dets grønlandske Navn betyder »Solstad« (Solsiden) og refererer sig til Beliggenheden: fri Horisont mod Syd. Om Beboelse før Kolonisationen vidner ældgamle Hustomter og hedenske Grave ved Igdluluarssuk kort Nord for Husene.

Her anlagdes Kolonien Ritenbenk ifl. Ordre 15/1 1755. Stedet kaldtes af de Danske »Sakkame« (Lokalisform: paa Solsiden). Koloniens Bygninger — Vaaning af Stokværk, Spækhus af Bindingsværk og Varehus af Tørv og Sten — laa nederst ved Havnen mellem de nuværende Handelsbygninger. Ved Havnen var en fast Anlægsbro. 1776 var Bygningerne forfaldne, hvorfor Oberassistenten anbefalede snarlig Flytning for at spare dyr Reparation. 1781 flyttedes Husene til »Svarte-Vogel-Bay«. Dog laa her endnu 1782 en Del Standfade, Tømmer o. a. Materialier, som først bragtes bort Aaret efter.

En af de gamle Tomter, vistnok, efter Størrelsen at dømme, Vaaningshusets, ses endnu lige ved den nuværende Butik. Huset har haft Faade mod Sydvest. Underassistent JENS LANGE (f. 1828) havde kendt en gammel Mand, som var Barn, da Kolonien laa her. Han fortalte bl. a., at de Danske om Vinteren færdedes meget paa Rensjagt baade paa Nugssuak Halvøen og paa Disko, og at Rensdyrene ikke sjældent kom ned i Nærheden af Husene. Han erindrede ligeledes, at et Skib engang kom til Kolonien saa sent paa Efteraaret, at det opdagedes ved, at man saa dets Lanterner, »skønt det ikke var senaftens«.

Da Kolonien flyttedes, fulgte største Delen af Befolkningen med. Der blev dog nogle tilbage, og snart flyttede flere til. Den 1781 forliste Togtebaad var fuldladet med Produkter fra »Sakkame«. Provst SVERDRUP overtalte samme Aar en Del Grønlændere fra Distriktet til at flytte hertil, og 1786 var her ansat baade Kateket og Medhjælper. 1787 kalder Provsten det et af de allerbedste Fangesteder i Bugten og tilføjer, at Distriktet burde have en særlig Missionær, med Bolig her, men da Stedet var forladt af de Danske, maatte der opføres et Missionshus. Det opgaves kun paa Grund af Missionskollegiets konstante Pengemangel.

1793 var her 2 store Huse med 44 Beboere, af hvilke kun 5 var udøbte. Samme Aar anbragtes her et Par danske Mænd med 2 Slupper, for i Forening med Befolkningen at drive Hvalfangst. Fra 1794 blev Koloniens Baadsmand stationeret her hver Vinter paa Handel. og Garnfangst. 1796 fangedes 2 Hvaler. Under Krigen opgaves Udstedet, og Pladsen var en Tid ubeboet. 1814 var her atter to Huse, hvis Beboere 1815 var ved at dø af Sult.

Ca. 1840 blev Sarqaq atter »Vinterudsted». 1849 boede her fra Efteraar til Foraar en dansk Udligger, Baadsmand SØREN JENSEN, som havde »et taalelig godt indrettet grønlandsk Hus». Fra ca. 1860 blev Udstedet helaarligt.

Paa Kirkegaarden findes Gravminder over Udligger SØREN JENSEN (død 1883), hvis store Efterslægt har været og tildels er Stedets Foregangsmænd, og Underassistent J. N. A. LANGE".

 

Saqqaq 1909

Saqqaq 1917

Saqqaq 1933

Alle billeder med stempel vises efter aftale med Arktisk Institut

Manasse Mathæussen

 

Af forfatter Palle Petersen,

artikel i Tidsskriftet Grønland

 

 

I 2005 i anledning af 250 året for Saqqaqs oprettelse som koloni, blev der rejst et mindesmærke for en af bygdens helt store sønner.

 

Saqqaqs fangere blev berømte langt ude i Europa.

Manasse Mathæussen fik sin første kajak som 15-årig, skønt hans far ville have ham uddannet til akademiker i Danmark.

Han var en af Grønlands bedste kajakroere. Da Knud Rasmussen skulle optage ”Palos Brudefærd” i 1934, vandt han konkurrencen i kajakvending - og fik en rolle som stuntmand i filmen.

Han deltog i 1949 som 34-årig i Grønlandskommisionen i Danmark, hvor han talte grønlænderne sag. Han havde taget sin kajak med, og deltog i et mesterskab i kajakroning i Østerbro svømmehal, med deltagelse fra fem forskellige lande.

Manasse blev verdensmester i eskimovendinger med ti vendinger på 18 sekunder - er den rekord mon slået endnu? Han holdt kurser i alt om kajakkens bygning og brug og medvirkede til, at der blev startet kajakforeninger og afholdt Grønlandsmesterskaber.

Han deltog også med sin kajak i filmen ”Qivitoq”. Han var i 1960 i Paris, hvor han viste sine kajakkunster på Seinen. Nogle år senere var han i Monaco, hvor selve fyrst Rainier og Grace Kelly overrakte ham to medaljer. Han fortsatte med at lave opvisninger i kajak blandt andet i Canada til han var 72 år.

Manasse modtog mange hædersbevisninger - og døde i 1989 i Ilulissat.

 

Saqqaq 1961

Ring til os

(+45) 98 52 35 25

 
Find huset

B257, Saqqaq

Grønland

©2015 Hannibals og Amalies hus. Webmaster Troels Kestner Olesen